Podcastkonsulent

Søger du en erfaren podcastkonsulent til at hjælpe dig i gang eller videre med din podcast?

Jeg har mere end 10 års erfaring med at optage, redigere, udgive og markedsføre podcasts og synes stadig, det er lige så sjovt at lave podcasts, som jeg syntes, da jeg lavede mine første podcasts for efterhånden mange år siden. Jeg producerer hver uge min egen podcast og hjælper sideløbende andre podcastere i gang eller videre med deres podcasting.  

Jeg har ingen standardkurser i, hvordan du på 10 minutter kommer i gang med at podcaste, for jeg synes, du skal starte et andet sted. I hvert fald hvis du gerne vil have succes med din podcast og nå et større publikum end din nærmeste familie. Med mig på sidelinjen kommer du bl.a. omkring spørgsmål som:

  • Hvorfor vil jeg starte en podcast?
  • Hvem er målgruppen for podcasten?
  • Skal jeg tjene penge på podcasten og i så fald hvordan?
  • Hvad er godt indhold i en podcast og hvordan finder jeg det gode indhold?
  • Skal jeg være solo eller have medværter i programmet?
  • Hvilket optageudstyr og redigeringsprogram har jeg brug for (eller kan nøjes med)
  • Hvordan får jeg podcasten tilmeldt de vigtige podcastplatforme?
  • Hvordan får jeg flere lyttere til min podcast? 
  • Hvordan kan jeg outsource dele af podcastproduktionen
  • Hvordan udnytter jeg det indhold jeg producerer på bedste vis i andre kommunikationskanaler?
  • Hvordan udnytter jeg sociale medier til at sprede mit indhold?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en podcastkonsulent. Indledende snak på telefonen koster ikke noget og så kan vi begge få afstemt forventningerne og vurdere, om der er potentiale for et samarbejde omkring din podcastproduktion. Mit telefonnummer er 2480 6660.