Agerbæk SF en vigtig del af mit liv og opvækst

Interview med formand for Agerbæk SF Anders Schmidt

Agerbæk Sportsforening fylder 50 år som forening her i efteråret 2021. Der er blandt andet planlagt en stor jubilæumsfest i Helle Hallen ligesom foreningen pt skriver på en bog om foreningens historie. Jeg tog forleden en snak med den nuværende formand Anders Schmidt om hans oplevelser med Agerbæk SF gennem tiden og hvordan han ser fremtiden for en klassisk, lokal sportsforening som Agerbæk SF.

Agerbæk Petanque haft ubudne gæster

Så har der igen været ubudne gæster med lange fingre ved stadion. Mona Søndergaard Nielsen der er formand for Agerbæk Petanque, skriver lørdag på Facebook, at der er 3 af klubbens borde/bænke sæt, der er forsvundet. ”Jeg håber bare, at der er nogle, der har lånt dem og vil aflevere dem tilbage hurtigst muligt”, skriver Mona Nielsen.

Og nu vi taler om petanque – så kunne det måske være en idé med et spil petanque til et firma-arrangement? Klubben stiller bane, kugler, instruktør og bordbænke sæt til rådighed (når de da er kommet tilbage igen) og prisen den taler vi om, skriver Mona Nielsen i et opslag. Ved interesse så kontakt Mona på tlf. 30236545 eller på mona55nielsen@gmail.com

HATS spiller Flashdace the musical til november

Til November opfører HATS ‘Flashdance the Musical’. Vi ser frem til at være den første amatørteaterforening til at opføre stykket, som er spækket med lækker dans og festligt 80’er musik. Der skal stadig bruges både skuespillere og sangere i alle aldre over 16 år, så har du tid og lyst til at være med, så tag kontakt til HATS. Forestillingen kræver både stærke sangere og dansere, men hos HATS har vi plads til alle, skriver HATS på sin hjemmeside.

Den kunstneriske ledelse består af Instruktør: Simon Salskov, Koreograf: Cathrine Kronborg Schimler, Korleder: Maria Birch Rasmussen og orkesterleder: Casper Ellehage

Tak til vores sponsorer

Stor tak til vores samarbejdspartnere Min Købmand Agerbæk og Agerbæk Motorcentrum, der gør det muligt at producere og drive Agerbæk Podcast. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *