Agerbæk Podcast 25.10.2020

Agerbæk Podcast 25.10.2020

10 % rabat på stofmundbind

Agerbæk Podcasts samarbejdspartner 55Nord.dk forhandler fairtrade-producerede 3-lags stofmundbind i økologisk bomuld. Stofmundbindene kommer i farverne hvid, sort og navy og koster kun 149 kr for 5 stk. Hvis du klikker dig ind her og angiver rabatkoden kh5, får du 10 % rabat på din ordre!

Agerbæk Kirke søger grønt

Der er under 2 måneder til jul og derfor nærmer vinteren og tiden sig for grandækning på Agerbæk Kirkegaard. Igen i år vil vi fra kirkegården gerne tilbyde at komme ud og beskære stedsegrønne buske og træer, hvor afklippet kan bruges til grandækningen. Så ring endelig, hvis du har noget, der skal klippes tilbage. Så kommer vi gerne og klipper det uden beregning mod at vi må tage afklippet med.

Det skriver graver Kim Schmidt på et opslag. Du kan kontakte kirkegårdskontoret på telefon 75196543 eller agerbaekkirke@gmail.com

Betaling for snerydning i Agerbæk

Noget andet der skal  styr på inden det bliver vinter er betaling for snerydning til Agerbæk Borgerforening. Tirsdag den 27. oktober fra kl. 17-18 kan du på Agerbæk Hotel betale kontant ved fremmøde. Prisen den er 8 kroner pr meter fortov for en sæson og du skal være medlem af Borgerforeningen for at få adgang til muligheden. Kontingentet til Agerbæk Borgerforening er 150 kr for en familie og 100 kr for enlige.

For nyligt er der blevet omdelt girokort i til alle postkasser i byen, så det er naturligvis også muligt at betale via netbank eller på posthuset.

Tyskerhuset i Åstrup Plantage

Har du besøgt tyskerhuset i Åstrup Plantage 3 km syd for Agerbæk? Hvis ikke, så er det et oplagt udflugtsmål med kaffekanden. Jeg var tidligere idag forbi for at gå en tur i plantagen og for at se nærmere på tyskerhuset og læse lidt om på historien. Lyt med i podcasten…

Tak til vores sponsor

Stor tak til vores trofaste sponsor Min Købmand Agerbæk der gør det muligt at producere og drive Agerbæk Podcast. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *